|
|
| Nytårshilsen fra IT Quality |
15.01.2010 10:50

Det er i modvind, man skal bevise sit værd. Det forgangne år bragte mange ændringer med sig, den globale økonomiske krise satte sine spor i Danmark, og hermed prægede det også aktiviteterne i IT Quality, hos både ansatte og kunder.
Med over 10 år i branchen som kvalitets bevidst IT leverandør, vil vi som virksomhed rette en stor tak til alle de mange nye såvel som gamle loyale kunder, som fortsat har valgt os som deres foretrukne sparrings partner og IT leverandør. Trofaste og loyale kunder betyder at vi kommer igennem et hårdt år med overskud, og kan fortsætte de positive takter ind i det nye og spændende 2010.
ITQ sætter en ære i at være et yderst interessant og kompetent alternativ til vore stadig større konkurrenter/kollegaer i IT-branchen. Det er os derfor en stor glæde, at vi i 2009 har serviceret stadig flere kunder, hvor høj faglig kompetence og innovation kombineret med nærhed, personlighed og ikke mindst fleksibilitet vægter tungere end størrelse.
Hos IT Quality er kunden i fokus, og der arbejdes målrettet efter at skabe lange relationer som kan danne grundlag for spændende innovation og vidensdeling, som er et must i en IT verden hvor alting ændrer sig med lynets hast.
IT Quality går ind i det nye år med fornyet energi, gå-på-mod og optimisme. For at skabe fornyet vækst og økonomisk indtjening, arbejder vi med mange spændende tiltag, som vi glæder os til at afsløre mere af i 2010.
<- tilbage til nyhedslisten
|