Hvorfor Cloud Computing?
De fleste virksomheder, der vælger cloud computing, gør det som regel for at simplificere deres interne it-infrastruktur og mindske omkostningerne. Men cloud computing kan faktisk gøre meget mere for virksomhederne. Det giver nemlig en mulighed for at ændre de måde, man driver virksomhed på. Man bliver kort sagt mere fleksibel, bedre parat til at angribe markedet og bedre til at identificere og svare på kundebehov.
Selve skiftet fra at investere i infrastruktur, hvilket er meget kapitalkrævende til en model, hvor man kun betaler for driften ændrer hele den traditionelle forretningsmodel i virksomheden.
Et godt eksempel herpå er luftfart, en traditionel it-tung branche. Her har skiftet til cloud computing betydet, at man stort set har kunnet droppe salgs-, check-in, informations- og kundeservicediske i lufthavnen, fordi det nu er muligt at flytte funktionerne til internetkioske og mobile enheder. Kunderne oplever ikke dårligere service. Tværtimod. De skal ikke længere stå i lange køer. De kan få mere individuelle ydelser, f.eks. seating preferencer og kan checke in fra mobil eller internet.
Et af de områder, hvor cloud computing kan betyde en stor økonomisk gevinst er for samarbejde på tværs af traditionelle brancheskel. Det strategiske kreative bureau Sense Worldwide har f.eks. skabt et virtuelt netværk af eksperter og forbrugere ved hjælp af cloud computing. Det giver mulighed for at kunder som Nike og Johnson & Johnson kan lave meget specifikke forbrugerpaneler. F.eks. har Nike en gruppe af fodboldgale teenagere, der giver virksomheden en pipeline ind i hvad, der virkelig tænder målgruppen. Johnson & Johnson lærte gennem panelerne at en emballage til et sødemiddel så for "medicinsk" ud. Man ændrede emballagen og fordoblede markedsandelen på det britiske marked.
Det er blot nogle af de mange eksempler på, hvordan cloud computing skaber helt nye muligheder for it, forretningen og kunderne. Man kan sige at cloud computing giver os en meget tiltrængt fordel på et tidspunkt, hvor finansiel krise og faldende forbrugertillid giver store udfordringer. Med cloud computing kan virksomhederne reducere driftomkostninger og store investeringer og samtidig nytænke deres forretning og give kunderne ekstra fordele. Der er ikke noget argument for at holde sig tilbage.
Mads Nørgaard Madsen
Adm. direktør
IT Quality A/S
Nyheder
Disse har fået en EasyLan løsning
|
|






